Med afstand nummer ét: Jesper Sørensens Vancouver sejrer på ny Foto: Anne-Marie Sorvin/Reuters/Ritzau Scanpix

Med afstand nummer ét: Jesper Sørensens Vancouver sejrer på ny

Vancouver med danske Jesper Sørensen i spidsen lægger afstand til de øvrige tophold.

Jesper Sørensen sidder på sidelinjen.
Foto: Anne-Marie Sorvin/Reuters/Ritzau Scanpix

Jesper Sørensens eventyr på den anden side af Atlanten går strygende.

Danskeren, der står i spidsen for Vancouver Whitecaps, er efter de ti første runder i Major League Soccer at finde som nummer ét i Western Conference.

Senest gik det ud over Minnesota, der fik Jesper Sørensens mandskabs gode form at smage, da danskens tropper hentede en udesejr på 1-3.

Det skete på tre scoringer fra to indskiftere. Sebastian Berhalter skulle bruge bare ti minutter på banen, efter at han blev sat i spil efter pausen, mens venezuelanske scorede to, efter at han først blev skiftet ind efter mere end en times spil.

Jesper Sørensen sidder på sidelinjen.
Foto: Anne-Marie Sorvin/Reuters/Ritzau Scanpix

Sejren betyder ikke bare, at Vancouver forsat ligger øverst i det østlige regnskab, hvor det blot er blevet til et eneste nederlag i sæsonens første ti kampe.

Det betyder også, at klubben distancerer sig, fra de øvrige konkurrenter i toppen af tabellen, da de tre hold under Vancouver tabte point i denne runde.

Derfor har Jesper Sørensens tropper nu slået et hul på hele syv point ned til Austin FC, der aktuelt indtager andenpladsen i rækken.

Mest populære

Notifications

Notifikationer