Lyngby rækker ud efter overlevelse: Silkeborg sat til vægs Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Lyngby rækker ud efter overlevelse: Silkeborg sat til vægs

Lyngby er – i hvert fald indtil mandag – over nedrykningsstregen.

Silkeborg- og Lyngby-spiller i duel.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lyngby Boldklub
t t u t u
2 : 0
Slut
Silkeborg IF
t v t v v
J. Cornelius
19'
S. Magnússon
68'

De har gjort det flere gange før, og måske er de ved at gøre det igen.

For første gang i denne sæsons nedrykningsspil lykkedes det Lyngby Boldklub at få en sejr og tre potentielt livsvigtige point i kampen mod Silkeborg.

Og det er en uhyre vigtig sejr, der for alvor puster liv i overlevelseshåbet hos de kongeblå.

Hjemmeholdet kom forrygende fra start og bragte sig foran efter knap 20 minutters fodbold i solskinnet på Lyngby Stadion. Jesper Cornelius var vaks og snuppede bolden for næsen af Pelle Mattsson, hvor han dernæst alene igennem mod Nicolai Larsen satte sin første Superliga-scoring i netmaskerne.

Lyngby fortsatte ufortrødent, selvom de var oppe imod kvalifikationsspillets førerhold, og det gave pote efter 68 minutter. Her var det Saevar Magnússon, der med et elegant chip fordoblede føringen, så man for alvor kan begynde at dufte overlevelse på Lyngby Stadion.

Sejren på 2-0 betyder nemlig, at Lyngby kravler over stregen, og i stedet skubber AaB ud i kulden - i hvert fald for en stund.

Nordjyderne har nemlig deres kamp i Superligaens runde 28 til gode, da de først spiller mandag. Skulle det blive til point der, vil Lyngby atter være under stregen.

Du kan se kampens højdepunkter i videoen øverst.

Mest læste

Notifications

Notifikationer