FCK tager vigtig sejr i Aarhus efter to målmandsdrop Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FCK tager vigtig sejr i Aarhus efter to målmandsdrop

F.C. København tog søndag et stort skridt mod det danske mesterskab.

Gift Links og Magnus Mattsson i duel.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
| Vejlby Stadion | 27 apr 202516.00
AGF
v t u t t
1 : 3
Slut
FC København
v v t t v
Felix Beijmo
65′
L. Lerager
43′
C. Larsson
85′
T. Delaney
90’+5′

AGF ødelagde det for F.C. København i sidste sæson, men i år var der ingen mesterskabsdrillerier i Aarhus.

F.C. København gav nemlig sig selv et godt udgangspunkt i mesterskabskampen forud for sæsonens sidste fire superligakampe med en 1-3-sejr på Ceres Park Vejlby.

En sejr der kom i hus efter to grumme målmandsfejl og to flotte solopræstationer.

Første brøler stod Leopold Wahlstedt for i det, der var den 25-årige svenskers første superligakamp og bare anden kamp for AGF.

43 minutter var der spillet på Ceres Park Vejlby, da Giorgi Gocholeishvili med det kolde venstreben sendte en afslutning mod mål – en afslutning der aldrig må give en superligamålmand problemer, men det gjorde den, for fuldstændig upresset gav Wahlstedt en retur, som Lukas Lerager var hurtigts over.

Næppe den superligadebut, svenskeren havde drømt om.

Helt så grel en målmandsfejl var det muligvis ikke, da AGF efter en god times spil udlignede, men Nathan Trott vil næppe heller være tilfreds med sin indgriben eller mangel på samme.

AGF skifter keeper: Svensk reserve får chancen

Gift Links indlæg fra venstresiden blev forlænget af både Lukas Lerager, Tobias Bech og Patrick Mortensen, inden Marcos Lopez ikke fik bolden sparket væk. Peruvianeren ventede formentlig, at målmand Nathan Trott ville smide sig over den løse bold, men det gjorde englænderen ikke, og så kæmpede Felix Beijmo sig i stedet frem til et værre kluddermål.

Nogen målmandsfejl var der ikke tale om, da Jordan Larsson med fem minutter tilbage af kampen igen gav gæsterne føringen. Til gengæld var der tale om både en flot assist og en lækker afslutning.

Andreas Cornelius headede en høj fremlægning uselvisk på tværs til sin svenske holdkammerat, der overhovedet ikke tøvede og klaskede bolden op i nettaget utageligt for superligadebutanten i AGF-målet.

Dybt i kampens overtid gjorde Thomas Delaney det til 1-3 for københavnerne, da han fra midten selv drev bolden frem for slutteligt at løfte bolden i mål fra feltkanten.

Med sejren er FCK fire point foran FC Midtjylland, der umiddelbart efter kampen i Aarhus møder FC Nordsjælland hjemme på MCH Arena.

AGF har nu kun ét point i de seneste fem kampe, og aarhusianerne ligger sidst i mesterskabsspillet.

Du kan se højdepunkter fra kampen i videoen over artiklen.

Mest populære

Notifications

Notifikationer