Aarhus slår Amager i Fremad-opgør om førstepladsen – Middelfart nærmer sig Foto: FotoTrine

Aarhus slår Amager i Fremad-opgør om førstepladsen – Middelfart nærmer sig

Aarhus Fremad fortsætter sin flotte stime i topopgør.

Marcus Kirchheiner i aktion for Fremad.
Foto: FotoTrine

Med fem sejre i træk har Aarhus Fremad givet sig selv en klokkeklar favoritværdighed i den danske 2. Division.

Lørdag var aarhusianerne på besøg hos Fremad Amager i et direkte opgør om førstepladsen, og i det interne Fremad-opgør vandt aarhusianerne for anden gang på halvanden måned 1-0.

Det var den nytilkomne nordmand Elias Caspersen Egerton, der med bare syv minutter tilbage af kampen blev matchvinder, da han fulgte op på en afslutning fra Jashar Beluli.

Med dagens nederlag er Fremad Amager tilbage til den vaklende start, det ellers så suveræne førerhold inden vinterpausen fik på foråret, hvor det kun blev til fire point i forårets første fem kampe, og ondt blev værre for amagerkanerne lørdag.

Mens Aarhus Fremad nu er fem point foran Fremad Amager på førstepladsen, så nærmer Middelfart sig med hastige skridt bagfra.

Fynboerne fra Middelfart Boldklub tog samtidig med Fremad-opgøret en vigtig 1-0-sejr hjemme over AB, og dermed har Middelfart nu bare ét point op til Fremad Amager på den oprykningsgivende andenplads.

Der resterer otte kampe for alle tre oprykningskandidater i 2. Divisions.

Mest populære

Notifications

Notifikationer