Bange anelser i Barcelona – bliver topscoreren klar til pokalfinalen? Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

Bange anelser i Barcelona – bliver topscoreren klar til pokalfinalen?

Den polske målmaskine måtte udgå i holdets dramatiske sejr over Celta Vigo.

Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

F.C. Barcelona kunne til syvende og sidst række hænderne i vejret efter en sen og dramatisk sejr over Celta Vigo i LaLiga.

På et straffespark dybt inde i overtiden sikrede Raphinha holdet en sejr på 4-3, men de tre point kom med en pris.

Undervejs udgik topscorer Robert Lewandowski, der havde problemer med venstre baglår.

Polakkens status er fortsat ubekendt, men det spanske medie AS melder om bange anelser i den catalanske storklub.

For om en uge spiller F.C. Barcelona nemlig Copa Del Rey-finalen mod ærkerivalerne fra Real Madrid, og her ser det altså i skrivende stund ud til, at holdet må undvære den polske topscorer.

Efter kampen blev den tyske Barcelona-træner Hansi Flick forholdt til Lewandowskis skade, hvor han ligeledes svarede med stor forsigtighed.

– Vi må vente og se. Han skal undersøges søndag, så ved vi mere, sagde Hansi Flick kort efter det dramatiske opgør mod Celta Vigo ifølge Marca.

Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

Robert Lewandowski har scoret intet mindre end 40 mål i 48 kampe i denne sæson for F.C. Barcelona.

Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til.

Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:

Det nye Campo – derfor skal du følge med hos os

Mest populære

Notifications

Notifikationer