Barcelona klager over tætpakket kampprogram Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Barcelona klager over tætpakket kampprogram

Den catalanske storklub har tidligere luftet klubbens utilfredshed. Nu klager F.C. Barcelona.

Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

F.C. Barcelona er langt fra utilfredse.

Den catalanske storklub har i løbet af sæsonen udtrykt utilfredshed over holdets kampprogram, der til tider har været voldsomt komprimeret.

Senest var cheftræner Hansi Flick ude og kalde kampprogrammet for ‘en joke’, og nu bliver den tyske træner bakket op af klubben, der har udsendt en pressemeddelelse om netop det pressede kampprogram.

– Vi mener, som vores træner ytrede tidligere på ugen, og som vi fuldt ud støtter i hans udtalelser, at fodboldorganerne i spansk fodbold bør være mere opmærksomme på de hold, som deltager i alle de officielle turneringer i slutningen af sæsonen.

– Det er et problem, der har været i lang tid, og uden at sætte spørgsmålstegn ved sværhedsgraden af at strukturere en kalender fyldt med så mange kampe, vil vi fortsat forsvare vores interesser overfor de relevante fodboldorganer, både på nationalt og internationalt niveau, skriver F.C. Barcelona på klubbens hjemmeside.

Klubben skriver ligeledes, at de agter at sende en officiel klage til de relevante fodboldmyndigheder.

Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

F.C. Barcelona fører i øjeblikket LaLiga med fire point mere end rivalerne fra Real Madrid.

Lørdag eftermiddag spiller F.C. Barcelona mod Celta Vigo.

Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til.

Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:

Det nye Campo – derfor skal du følge med hos os

Mest populære

Notifications

Notifikationer