Lamslået Delaney: Jeg står som en idiot hver weekend Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lamslået Delaney: Jeg står som en idiot hver weekend

FCK-midtbanespilleren var en særdeles frustreret herre efter nederlaget mod midtjyderne.

Thomas Delaney i færd med at slå en aflevering.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

F.C. København har vundet blot to ud af syv superligakampe siden starten af marts.

Den svingende formkurve blev i høj grad cementeret, da københavnerne tabte 4-2 i en direkte guldkamp mod FC Midtjylland.

Derfor var det en filterløs Thomas Delaney, som er klar over FCK'ernes manglende momentum i Superligaen, efter kampen.

- Jeg står som idiot hver weekend og siger, at det handler momentum, og det er det, vi skal vinde på. Og så skifter momentum hele tiden. Det er ikke det momentum, jeg håber på, udtrykker midtbanespilleren.

Delaney startede kampen fra bænken, men kom allerede ind efter pausen.

Det var et tydeligt signal på, at Jacob Neestrups gameplan havde fejlet. Ifølge Delaney var det dog ikke problemet.

- Nej, den var dårlig udført. Det sker nogle gange, og man kan vende det jo. Sådan er fodbold så dejlig, at momentum skifter hurtigt, og den skiftede desværre tilbage igen, siger han.

F.C. København har muligheden for at komme tilbage på sporet, når de om fire dage skal i aktion igen.

Her venter der et opgør mod AGF, som også kommer med et nederlag i bagagen.

Randers rejser sig i lokalopgør mod svagt AGF-hold

Mest læste

Notifications

Notifikationer