Silkeborg ydmygede AaB: Fodbold føles nemt Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Silkeborg ydmygede AaB: Fodbold føles nemt

Silkeborg IF havde en nem dag på kontoret onsdag aften.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AaB fik ørerne i maskinen onsdag aften.

Da der var spillet en halv time, var de bagud 0-4 i udekampen mod Silkeborg IF, og det forblev også kampens slutresultat.

Efter kampen var hjemmeholdets Pelle Mattsson naturligvis en glad mand.

- Det var dejligt. Det flød i dag, og det var en sindssyg dejlig følelse. Fodbold føles nemt, når man spiller sådan her, siger midtbanespilleren til Viaplay.

I anden halvleg var der ingen af holdene, som kom frem til scoringer, men ifølge Mattsson forløb de sidste 45 minutter alligevel efter planen.

- Kent (Nielsen, red.) sagde i pausen, at det er til gavn for AaB, der kom en pause.

- Men det var en kontrolleret anden halvleg, og alt i alt er det en super dejlig følelse. Vi var sindssygt effektive, og det var dejligt og forløsende.

Med sejren overtager Silkeborg IF førstepladsen i nedrykningsspillet. De har to point ned til Viborg FF, som dog har en kamp i hånden.

I videoen under artiklen kan du se alle fire scoringer fra opgøret.

Mest læste

Notifications

Notifikationer