Neuer ikke klar til skæbnekamp

Manuel Neuer er ikke blevet klar til Bayern Münchens returopgør i Champions League mod Inter.

Foto: REUTERS/Angelika Warmuth

Bayern München kommer til at mangle deres stjernekeeper, når de skal forsøge at hente Inters samlede føring i returopgøret i Champions League.

Manuel Neuer bliver nemlig ikke klar til onsdagens anden kvartfinale.

Han er således ikke udtaget til Bayerns trup, der rejser til Milano.

Den tyske målmand har siddet ude med en skade siden Champions League-mødet med Leverkusen, som Bayern vandt 3-0.

Der var ellers udsigter til, at han ville blive klar til midtugens storkamp.

Opgøret spilles onsdag aften på San Siro med kampstart kl. 21:00.

Mest populære

Notifications

Notifikationer