
Kun nedrykkerne er dårligere end ‘hullede’ Tottenham
Ange Postecoglou og Tottenham Hotspur kan kun sammenligne sig med de nedrykningstruede hold, efter at de tabte 17. kamp i Premier League.

Ange Postecoglou gnider sig nok ekstra meget i det grå skæg her til morgen, når han kigger på Premier League-tabellen.
Der vil han nemlig kunne se sit Tottenham-mandskab befinde sig på 15. pladsen, efter at de tabte 4-2 til Wolves.
Postecouglou og Tottenham har tabt 17 ud af 32 Premier League-kampe. Det største antal nederlag for Tottenham siden 2003-04 sæsonen, dengang tabte de 19 kampe og sluttede på en 14. plads.
Det er kun holdende på nedrykningspladserne, Ipswich, Leicester og Southampton, der har tabt flere kampe en Tottenham i denne sæson.
Postecoglou var heller ikke tilfreds med resultatet mod Wolves, men han synes alligevel, at der var nogle positive ting at tage med fra kampen.
– Jeg synes faktisk vi kontrollerede kampen, men vi indkasserede nogle dumme mål, og det gjorde det svært for os, sagde Tottenham-bossen til den fremmødte presse efter kampen.

Og det med de indkasserede mål har Tottenham også døjet meget med i denne sæson.
Postecoglous mandskab har indkasseret 69 mål, og det er kun Leicester (72) og Southampton (77), der har indkasseret flere. Netop de to hold befinder sig 19 og 20. pladsen i Premier League.
Det er ikke kun modstanderene der truer Tottenham-målet, det gør de også selv. Tottenham deler førstepladsen over flest selvmål (3), sammen med Brentford, Leicester, West Ham og Wolves.
Det virker også til at Tottenham-fansene er ved at miste tålmodigheden med deres australske cheftræner.
Daniel Levy sacked Jose Mourinho just SIX DAYS before a Carabao Cup final in April 2021…
— Spurs Army (@SpursArmyTweets) April 13, 2025
If you can sack the man who was – at the time – the only manager to beat Pep in a final, just before we played them then you can sack Ange Postecoglou before a UEL Quarter Final! 🤡 pic.twitter.com/9pqCTz2PsB