Bournemouths lynscoring sænkede Fulham

Fulham kunne ikke prikke hul på bylden, da de mødte Bournemouth.

Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix
Premier League | Runde 32
| Vitality Stadium | 14 apr 202521.00
Bournemouth
u t t t u
1 : 0
Slut
Fulham
t v t t v
A. Semenyo
1′

Højt at flyve, dybt at falde.

Sådan kan Fulhams to seneste opgør beskrives.

Udeholdet kom med en masse selvtillid efter en sejr på 3-2 mod Liverpool i forrige runde, men det var knap så et effektivt og skarpt hold, som manager Marco Silva havde sendt på banen i aftenens opgør mod Bournemouth.

Bournemouth slog Fulham med 1-0 på Vitality Staidum, hvor kampen tog en vild drejning allerede efter det første minut.

Antoine Semenyo fik en mulighed, som han fik det maksimale ud af.

Bournemouth-spilleren gjorde det til 1-0, og selvom Fulham holdt skudtelt i hjemmeholdets felt med 12 målforsøg i hele kampen, så lykkedes det alligevel Bournemouth at tage tre vigtige point.

Begge mandskaber har 48 point, dog har Bournemouth overtaget ottendepladsen på grund af en bedre målscore.

Med seks runder igen af årets Premier League er der stadig en del at spille for, da både Bournemouth og Fulham er seks point fra syvendepladsen, der giver mulighed for at kvalificere sig til næste års Conference League.

Mest populære

Notifications

Notifikationer