Ærgerlig topscorer efter FCM-deler: Vi var heldige

Patrick Mortensen var ikke imponeret over holdets præstation hjemme mod FC Midtjylland.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF og FC Midtjylland delte søndag eftermiddag på Ceres Park Vejlby, hvor to scoringer på to minutter blev kampens store højdepunkt.

Opgøret endte 1-1, og det var ikke mere end, hvad hjemmeholdet fortjente.

I hvert fald ikke ifølge Patrick Mortensen, der ellers bragte AGF foran med 1-0, inden FCM-kometen Mikel Gogorza kort efter satte en stopper for den igangsatte fest i Aarhus.

– Når vi ser ud fra de chancer, de har, så ja [var AGF heldige med at få point]. De var tættere på at tage tre point end os.

– Det var en ærgerlig præstation. Især når vi kom fra en præstation som den i Brøndby, der var meget bedre. Vi lukkede godt nok nogle dumme mål ind derovre, men spillemæssigt var vi langt bedre end i dag.

– Og jeg er især ærgerlig over, at vi ikke formåede at stikke mere til dem i det sidste kvarter, siger Patrick Mortensen ifølge Aarhus Stiftstidende.

Patrick Mortensen kan dog glæde sig over, at han efterhånden ligner en soleklar favorit til at snuppe topscorertitlen i Superligaen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Med 18 scoringer i sæsonen i den bedste danske fodboldrække er den erfarne AGF-angriber på kurs mod at blive holdets første liga-topscorer i 29 år.

Den seneste AGF-topscorer i Superligaen var Thomas Thorninger, der med 20 mål sluttede øverst på listen i 1995/1996-sæsonen.

Derby-drama i Parken giver genlyd i udlandet

Mest populære

Notifications

Notifikationer