Kahl har kæmpet sig tilbage: Det er hårdt

Der er hård kamp om pladserne i AGF. Svenske Eric Kahl er lykkes med at bide sig fast i startopstillingen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tre kampe i streg med fuld spilletid.

AGFs Eric Kahl er inde i en god periode. Svenskeren var ellers henvist til bænken, men det har altså ændret sig.

– Når man får spilletid, så handler det om at gribe chancen. Og det føler jeg, at jeg har gjort.

– Det føles godt (at være tilbage blandt de startende, red.). Jeg vil være en af de første 11 på banen, siger Eric Kahl til Campo.

Opstarten var plaget af skader, og det betød naturligt, at han blev sat tilbage i rækken af potentielle startere. Særligt når holdet samtidig præsterer i kamp.

– Det var selvfølgelig lidt et setback med skaden. Når gutterne så vinder de to første kampe i foråret, så er det svært at komme tilbage i startelleveren.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

– Jeg har talt med Uwe og fysioterapeuten om, at man skal bygge op. Så man ikke kommer halvt, men fuldt tilbage. Det er svært at finde den balance, men det føler jeg, at jeg har gjort. Men nu er jeg 100% tilbage, fortæller Kahl.

En fit Eric Kahl har givet Uwe Rösler et bredere udvalg af spillere at vælge mellem, når han skal sætte sin startopstilling.

Alle vil starte, og konkurrencen er hård, fortæller svenskeren.

Uwe Rösler udpeger særlig nøgle inden FCM-brag: Her er vi bedst

– Det er hårdt. Det er hård konkurrence. Vi er mange gode på stopper-pladserne.

– Det er også en god konkurrence, for man bliver bedre som fodboldspiller. Man lærer så meget fra hinanden. Selvfølgelig er det hårdt, men det skal det også være, siger Kahl.

Opgøret mod FC Midtjylland spilles søndag kl. 16:00.

Mest populære

Notifications

Notifikationer