Av av av: United fik smæk, mens Newcastle moser videre

Newcastle spillede udeholdet ud af brættet, og sender dem hjem med en ordentlig lussing, da de tog i mod Manchester United i Premier League.

Foto: Adam Vaughan/EPA/Ritzau Scanpix
Premier League | Runde 32
| St. James' Park | 13 apr 202517.30
Newcastle
t v v v v
4 : 1
Slut
Manchester United
v v t u u
S. Tonali
24′
H. Barnes
49′
H. Barnes
64′
Bruno Guimarães
77′
A. Garnacho
37′

Av av av. Manchester United fik ikke et ben til jorden, da de var taget til det nordlige England for at møde Newcastle United.

Sandro Tonali kunne flugte hjemmeholdet i front, efter et fornemt oplæg fra Alexander Isak, før Alejando Ganacho kunne skabe balance i regnskabet. Holdende kunne derfor gå til pause med stillingen 1-1

Men fra anden halvleg skruede Newcastle bissen på. Harvey Barnes kunne kort inde i anden halvleg bringe Newcastle foran, og kort tid efter kunne han så gøre det igen.

Og så kunne Bruno Guimaraes gnide salt i United-såret, og lukke og slukke ved stillingen 4-1.

United havde ellers forsøgt sig med en masse rokeringer i startopstillingen. F.eks fik målmand Bayindir en chance, mens Onana slet ikke var i truppen.

Eriksen fik også en sjælden startplads, men Højlund og Dorgu blev skiftet ind i anden halvleg.

Mest populære

Notifications

Notifikationer