Bo Henriksen savner sin stjerne: Jeg er ikke læge

Mainz 05 må i skrivende stund undvære sin ubestridte stjernespiller, som døjer med en skade – og det er på uvis tid, hvis man spørger Bo Henriksen.

Bo Henriksen på sidelinjen for Mainz 05.
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix
Bundesligaen | Runde 29
| PreZero Arena | 12 apr 202515.30
1899 Hoffenheim
v u t u t
2 : 0
Slut
FSV Mainz 05
v v u t u
A. Kramarić
4′
A. Kramarić
32′

Mål vinder fodboldkampe.

Således er det et kæmpe problem, når man må undvære sin topscorer.

Det fik Bo Henriksen og Mainz 05 at mærke på egen krop lørdag, da Die Nullfünfer blev sat på plads af TSG Hoffenheim med 2-0, mens man måtte undvære topscorer og anfører Jonathan Burkardt.

Efter kampen blev Bo Henriksen spurgt ind til, hvor længe han regner med at skulle undvære Burkardt, hvortil svaret ganske simpelt lød:

– Jeg er ikke læge. Infektionen er tilbage, og vi ved ikke, hvor lang tid det kommer til at tage.

– Det er bare fodbold, og det vigtigste er, at ‘Jonny’ bliver rask, lyder det fra Bo Henriksen på pressemødet efter 2-0-nederlaget ifølge Allgemeine Zeitung.

Jonathan Burkardt har nemlig været fyr og flamme for Die Nullfünfer i denne sæson, hvor han har bidraget med 16 kasser og tre oplæg i 25 optrædener.

Til trods for en flot sæson i Mainz, så har de seneste fire kampe ikke just været nogen dans på røde roser for Bo Henriksen og kompagni.

Her er det nemlig blevet til to uafgjorte og to nederlag, hvilket ikke lover godt for Mainz’ Champions League-chancer.

Mest populære

Notifications

Notifikationer