Fortsætter engagement: Ny tribunesponsor på plads i Brøndby

Den nuværende GSV-tribune får nyt navn.

Brøndby IFs Mathias Kvistgaarden under 3F Superligakampen mellem Brøndby IF og FC Midtjylland på Brøndby Stadion, mandag den 25. april 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

De havde hovedsponsoratet i klubben i flere år, men siden er de blevet mindre synlige.

Nu bliver den skandinaviske e-handelsvirksomhed Boozt dog atter til at få øje på på Brøndby Stadion.

Fra og med 1. januar vil virksomheden nemlig være ny tribunesponsor i Brøndby IF.

Tidligere var Boozt hovedsponsor i Brøndby og havde således sit logo på maven af klubbens spillertrøje, men det ændrede sig i sommer, hvor Danske Spil og Oddset overtog rollen som hovedpartner i klubben – dog uden at gøre brug af reklamepladsen på spilletrøjen.

Siden har Boozt haft sit logo på trøjens venstre ærme, men fra januar 2026 vil virksomhedens logo i stedet pryde og lægge navn til den østlige tribune på Brøndby Stadion – som lige nu er kendt som GSV-tribunen – som fra og med nytår kommer til at bære det officielle navn Boozt Tribunen.

Ændringen betyder samtidig et farvel til det lille logo på venstre ærme.

Boozt havde fra 2020 til 2024 trøjesponsoratet i Brøndby IF. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

– Vi er glade for vores samarbejde med Boozt, og vi er stolte af, at de vælger at løfte partnerskabet fra trøjen til tribunen. At blive sponsor for vores østtribune er et stærkt signal om tillid til det kommercielle og sportslige projekt, vi er i gang med i Brøndby IF. Vores tribuner spiller jo en helt central rolle for vores klub og vores kampdage, og det er et betydningsfuldt sted at være partner, lyder det fra administrerende direktør Ole Palmå.

Bekræftet: Brøndby får ny hovedsponsor – intet logo på maven og løftet fanoplevelse

Danske Spil overtog forud for denne sæson hovedsponsoratet i Brøndby, men det blev dengang besluttet, at virksomheden ikke ville gøre brug af sponsorpladsen på spillertrøjens mave.

Beslutningen om at lade pladsen på maven stå tom kan du læse mere om her.

Mest populære

Notifications

Notifikationer