
27 karantæner uddelt til AaB-fans efter voldsepisode i Herning
Nordjyllands Politi bekræfter over for TV2 Nord, at der er uddelt karantæner til 27 AaB-fans efter episode i Herning i sommer.

Da AaB gæstede Herning i sommer endte det voldsomt.
FC Midtjylland vandt opgøret med 2-0, men det blev uden for banen, at der for alvor er opstået problemer for AaB.
Således er 27 AaB-fans nu blevet tildelt karantæne efter en voldsepisode efter mødet med FC Midtjylland, hvor de nordjyske fans efterfølgende kørte ind til Herning og gik løs på et værtshus. Det skriver TV2 Nord.
Mere konkret blev der smadret vinduer samt borde og stole inde på værtshuset, hvor det også gik ud over gæster.
Det har nu fået den konsekvens, at 27 mennesker ikke må ophold sig på stadion.

Nordjyllands Politi har efterforsket på sagen i seks måneder, og nu er der faldet dom over gerningsmændene.
Ved AaB og FC Midtjyllands andet møde i sæsonen blev der også sat ekstra politistyrke ind for at værne om sikkerheden.