
To tidlige mål sikrer Silkeborg sejren over Lyngby
Det var et komprimeret målprogram, som Silkeborg IF og Lyngby Boldklub søndag diskede op med.

Silkeborg IF fandt sejrsformlen på ny, da Lyngby Boldklub søndag slog vejen forbi kunstgræsset på Jysk Park.
Således endte det med en 2-1-sejr til Kent Nielsens tropper.
Dermed fastholder man sin føring i nedrykningsspillet og kampen om den eftertragtede syvendeplads.
Opgørets tre mål blev scoret i løbet af den første halve time.
Først blev Younes Bakiz spillet fri i dybden, hvor han med flot teknik fik taget bolden ned og dirigeret den i mål.
Otte minutter senere kunne tilskuerne på Jysk Park juble igen, da Tonny Adamsen omsatte et straffespark til mål.
Efter en halv times spil fik Lyngby Boldklub dog vist tænder, da Michael Opoku reducerede til 2-1.
Det burde nok også have været blevet til 2-2 i løbet af anden halvleg, da Sævar Atli Magnússon tog sig af et straffespark. Modsat Tonny Adamsen hamrede han dog bolden over mål.
Du kan se højdepunkter fra kampen nedenfor
SIF 1-0 Lyngby (Younes Bakiz, 7′):
SIF 2-0 Lyngby (Tonny Adamsen, 15′):
SIF 2-1 Lyngby (Michael Opoku, 30′):
Brændt Lyngby-straffe: