Southampton og Ivan Juric er historisk dårlige, men: Skal være taknemmelige Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Southampton og Ivan Juric er historisk dårlige, men: Skal være taknemmelige

Southampton-manageren Ivan Juric bad sine spillere være taknemmelige, da han så fansenes reaktion på nedrykningen.

Ivan Juric efter en Southampton-kamp.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Historisk dårlige.

Det kan man kalde Southampton, der efter et nederlag til Tottenham søndag er rykket ned. Det er sågar som de tidligste i Premier Leagues historie.

Det er dog ikke noget, der slår klubbens manager Ivan Juric ud. Og faktisk heller ikke fansene. For efter opgøret blev manageren overrasket over, hvor godt nedrykningen blev modtaget. Efter opgøret blev fansene, som havde taget turen til Tottenham Hotspur Stadium stående og hyldede spillerne og staben.

- Det er komplet nyt for mig med sådan en reaktion. Jeg sagde til spillerne, at de skal være meget taknemmelige over at have fans som disse. Det var utroligt. Måden de elsker deres hold og deres trup.

- Med de spillere vi har til rådighed, er det utroligt for mig, for fansene fortjener så meget mere.

- De viser kærlighed selv i dette øjeblik. Det er en god engelsk kultur og Southampton-kultur. Utroligt, sagde Ivan Juric efter nedrykningen blev en realitet ifølge Daily Echo.

Den kroatiske træner har aldrig oplevet noget lignende. Det ændrer dog ikke på det faktum, at klubben skal en tur ned i den næstbedste række, og det er ifølge Juric ikke godt nok efter så kort tid i Premier League.

- Det er klart, at hvis man holder to år i Premier League, så konkurrerer man ikke. Så er man rykket for nemt ned, siger han ifølge Daily Echo.

Southampton er den tidligste nedrykker i historien. Med bare ti point fra to sejre og fire uafgjorte er de allerede den 6. april rykket ned med sikkerhed.

Mest læste

Notifications

Notifikationer