
Corlu på tavlen for første gang siden Lyngby-afsked
Rezan Corlu fik søndag en hovedrolle, da Kristiansund hentede sæsonens første sejr.

Foto: Kristiansund
Eliteserien er stadig i sin spæde begyndelse.
Alligevel kan spillerne i Kristiansund nok stadig glæde sig over, at de søndag hentede sæsonens første sejr.
Det skete, da Bryne FK blev besejret med 2-1.
Rezan Corlu fik samtidig lidt ekstra at glæde sig over.
Danskeren kom nemlig på tavlen i det 43. minut, da han udlignede til 1-1.
Det er midtbanespillerens første mål for Kristiansund i hans blot anden kamp for sin nye klub.
Han vinkede farvel til Lyngby Boldklub så sent som i midten af februar.
Med sejren kravler Kristiansund op på niendepladsen i den bedste norske række, der kun er to runder gammel.