United-stjerne er månedens spiller i Premier League
Den portugisiske Manchester United-profil har været godt kørende den seneste måned.

Selvom tingene ikke kører som smurt i den røde del af Manchester, kan de dog glæde sig over Bruno Fernandes.
Den portugisiske midtbanespiller har i den seneste måneds tid været særdeles godt kørende, hvor han i Premier League har bidraget med tre mål og to oplæg gennem marts.
Han scorede blandt andet et smukt frisparksmål, da Manchester United i starten af marts spillede 1-1 med Arsenal.
De flotte præstationer har også medbragt en smule personlig hæder for den portugisiske landsholdsspiller, der er blevet kåret til månedens spiller i Premier League.
Det er femte gang, at Bruno Fernandes er kåret til månedens spiller i Premier League.

Dermed har han modtaget hæderen lige så mange gange som Manchester United-ikonet Wayne Rooney.
Der er dog fortsat lidt vej op til Harry Kane, Sergio Aguero og Mohamed Salah, der er blevet månedens spiller hele syv gange.

Bruno Fernandes
Manchester United












