Arsenal vil på transfer-rov i Baskerlandet

Den engelske storklub har allerede lagt planer for sommerens transfervindue.

Foto: Fabian Bimmer / Reuters / Ritzau Scanpix

Baskerne er i høj kurs hos Arsenal.

London-klubben har i denne sæson døjet med en del skader, især offensivt, hvilket har fået klubben til at lede efter forstærkninger.

Det er nødvendigvis ikke kun offensiven, som Arsenal har i sinde at hente spillere til.

Dog er der én ting tilfælles hos de to spillere, som de røde fra London holder skarpt øje med.

Begge spillere tørner nemlig til dagligt ud for to klubber, der har hjemsted i Baskerlandet i Spanien.

Ifølge SkySports er Arsenal nemlig yderst interesseret i både Athletic Clubs Nico Williams og Real Sociedads Martín Zubimendi.

Nico Williams og Martín Zubimendi i aktion for det spanske landshold i Nations League mod Holland. Foto: Fabian Bimmer / Reuters / Ritzau Scanpix

Mikel Arteta har tidligere ytret, at der vil blive hentet spillere til i sommerens transfervindue:

– Det bliver en stor sommer i transfervinduet for Arsenal, siger Arteta ifølge SkySports.

Allerede i vinter forsøgte klubben nemlig at hente Real Sociedads defensive anker, men det lykkedes ikke.

Det britiske medie melder dog, at klubben er overbeviste om, at de kan få handlen med Zubimendi over stregen.

Derudover er Nico Williams i blandt de navne, som The Gunners har på listen over de spillere, der kan gå ind og forstærke klubbens offensiv.

Ligheden mellem de to mulige handler er, at Arsenal nødvendigvis ikke behøver at forhandle med de to baskerklubber, da begge spillere har frikøbsklausuler inkluderet i deres respektive kontrakter.

Arsenal bekræfter: Ny sportsdirektør på plads

Ifølge ESPN har spanieren, der har været involveret i ni mål i denne LaLiga-sæson, en frikøbsklausul på 58 millioner euro svarende til omkring 430 millioner kroner.

Modsat skulle Zubimendis frikøbsklausul lyde på en lille smule mere end Nico Williams’, nemlig på 60 millioner euro svarende til omkring 447 millioner kroner. Det melder GOAL.

Arsenal ligger på andenpladsen i Premier League i skrivende stund.

Mest populære

Notifications

Notifikationer