
Thomas Frank melder stadig Brentford-dansker ude
Mathias Jensen er fortsat ramt af sygdom.

Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Mange danskere har ligget underdrejet de seneste måneder på grund af sygdom, og sygdommen har også ramt landsholdsspiller Mathias Jensen.
Han missede Brentfords seneste kamp før landskampspausen, og han bliver heller ikke klar til onsdagens kamp mod Newcastle.
Det siger manager Thomas Frank til Brentfords egen hjemmeside.
– Han er ikke klar endnu. Der har været sygdom, som har betydet, at han har misset nogle træninger, lyder det.

Udover Mathias Jensen er også Rico Henry, Aaron Hickey og Gustavo Nunes fraværende med skader. Alle tre deltog i en reserveholdskamp mandag, men de er endnu ikke klar til Premier League-fodbold.
Brentford møder Newcastle onsdag aften klokken 20:45.
