Vallys slap med skrækken: Der er mere kontakt, end jeg havde regnet med
Nicolai Vallys kunne meget nemt have begået straffespark i kampen mod FC Midtjylland.

Spørger man i Herning er der næppe den store tvivl.
En smule anderledes forholder det sig, når man går til førstehåndskilden selv.
FC Midtjylland kunne meget vel have fået et straffespark i anden halvleg af søndagens kamp mod Brøndby, hvor Nicolai Vallys havde godt fat i FC Midtjyllands Mikel Gorgorza.
Brøndbys målscorer til 0-2 genså selv situationen på storskærmen på MCH Arena, og efter kampen vælger han i den grad det diplomatiske svar.

- Det må I vurdere (om der var straffe, red). Jeg kiggede godt op på storskærmen og kunne se, at der var mere kontakt, end jeg havde regnet med. Det er ikke mig, der er dommer. Jeg ved ikke, om der var straffe eller ej, sagde Nicolai Vallys til Viaplay efter kampen.
Du kan se situationen herunder:
FC Midtjylland
Brøndby IF
Nicolai Vallys












