
Sønderjyske åbner bundstriden på vid gab med sejr over Silkeborg
Sønderjyske kom langt om længe ud af den kedelige stime.

For første gang i 2025 kan sejrssangen lyder hos Sønderjyske.
Sønderjyderne slog søndag Silkeborg 2-1 hjemme på Sydbank Park, og dermed kravler de over nedrykningsstregen.
Dermed sætter Thomas Nørgaards tropper en stopper for den kedelige 2025-stime, der indtil videre bare har kastet ét point i fem superligakampe af sig.
En kedelig stime er til gengæld også det, Silkeborg efterhånden befinder sig i. Midtjyderne måtte efter grundspillets sidste runde indse, at det ikke blev til en plads i det fornemme top-seks-selskab, og stimen uden sejr er nu forlænget til tre kampe for Kent Nielsens mandskab.
Søndag var det Sønderjyske der lagde bedst fra land, da Tobias Sommer fejrede nattens skifte til sommertid ved at dukke op ved bagerste stolpe og give Sønderjyske en 1-0-føring allerede efter fem minutters spil.
Mindre end halvandet minut senere havde Younes Bakiz dog sørget for udligningen i den anden ende på oplæg fra Robin Østrøm.
En helt lige første halvleg sluttede på ny med en føring for hjemmeholdet, efter Mads Agger fuldendte et flot kontraangreb.
Silkeborg pressede i dén grad på for endnu en udligning i anden halvleg, men trods et enormt spilovertag hvad både chancer og boldbesiddelse angår, lykkedes det ikke nedrykningsspillets tophold.
Tobias Sommer scorer til 1-0:
Younes Bakiz udligner til 1-1:
Mads Agger giver på ny Sønderjyske føringen: