Kvistgaarden trods vanvidsstime: Jeg hader at spille mod dem

Selvom Brøndby IF nu har slået FC Midtjylland fire gange i træk, så hader Mathias Kvistgaarden stadig at spille mod især to midtjyder.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndby IF kunne igen trække sig sejrrigt ud af et opgør mod FC Midtjylland, hvor de nu er ubesejret i otte af de seneste ni kampe mod ulvene.

Mathias Kvistgaarden spillede igen en hovedrolle, da han scorede kampens første mål og sendte de blågule fra vestegnen på sejrskurs.

Men trods scoringen og den vilde stime mod midtjyderne, så er især Mads Bech Sørensen og Ousmane Diao ikke Kvistgaardens favorit modstandere.

– Jeg må være ærlig at sige, at jeg hader at spille over for de to, siger han til Viaplay.

Der er især et aspekt af FCM-duoens spil, som Kvistgaarden ikke bryder sig om at stå overfor.

– De er så fysisk stærke, det er lidt irriterende i løbet af sådan en kamp.

Mathias Kvistgaarden har nu scoret 12 superliga-mål i denne sæson, hvilket placerer ham på en aktuel andenplads på topscorerlisten

Mest populære

Notifications

Notifikationer