
FCM-Profil efter endnu en Brøndby-skuffelse: Lortemål
Oliver Sørensen var ikke tilfreds, efter at FC Midtjylland led endnu et nederlag til Brøndby IF.

FC Midtjylland var på jagt efter vigtige point i toppen af superligaen, men igen drev Brøndby gæk med midtjyderne og besejrede dem med 2-0.
Brøndby fortsætter med at være FC Midtjyllands onde ånd, og det er Oliver Sørensen godt træt af.
Ham og resten af ulvene kunne ikke formå at bryde den ærgerlige stime mod Brøndby, hvor det nu ikke er blevet til en sejr i fire kampe i streg.
Efter kampen gjorde Oliver Sørensen det også klart, at han slet ikke var tilfreds med resultatet.
– Skidt præstation. Det er nogle lortemål vi indkassere, siger Oliver Sørensen efter nederlaget.
FCM-profilen var især træt af de spildte chancer.
– Det er virkelig skidt. Jeg brænder en på stregen nærmest. Det er ikke godt nok, siger Oliver Sørensen til Viaplay

Trods FC Midtjyllands dårlige stime mod Brøndby, så er Brøndby ikke Oliver Sørensens hademodstander.
– Jeg kan faktisk godt lide at spille mod dem, jeg vil bare gerne prøve at vinde snart, siger FCM-spilleren.
FC Midtjylland ligger stadig nummer et med fire point ned til F.C. København trods nederlaget.