
FCM-Boss efter Brøndby-lussing: Der var straffespark
Thomas Thomasberg var ikke i tvivl efter kampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF, hans hold blev snydt for et straffespark.

Brøndby IF er efterhånden FC Midtjyllands hademodstander, og det bekræftede de søndag, da de besejrede FCM med 2-0.
Det er nu fjerde gang i træk, at Brøndby driver gæk med midtjyderne.
Thomas Thomasberg var heller ikke just tilfreds med præstationen, som Ulvene leverede. Selvom han synes, at Patrick Pentz spiller en god kamp.

– Jeg savner noget offensiv kvalitet, vi ikke dygtige eller skarpe nok til at udnytte vores chancer, siger Thomasberg til Viaplay.
Men FCM-bossen mener dog, at de bliver snydt i løbet af kampen.
– Vi skulle klart have haft straffespark, det er der ingen tvivl om, men vi taber, fordi vi ikke udnytter vores chancer, siger Thomasberg, der stadig er fortrøstningsfuld for resten af sæsonen.
– Hvis vi skaber så mange chancer som i dag, så skal vi nok få de point der skal til for at blive mestre, siger Thomasberg.
FC Midtjylland ligger stadig nummer et i 3F Superligaen.