– Er inspireret af Ronaldinho og Neymar – men det kommer fra gaden, siger Serginho

Viborg FF’s Serginho har ladet sig inspirere af nogle af de største driblekonger nogensinde, men ultimativt stammer hans egne evner fra gaden.

Serginho med et stort smil på læben.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvis man på navnet alene skulle udpege en spiller i Viborg-truppen, som er glad for at drible, er ‘Serginho‘ ikke noget dårligt bud.

Fredag aften fik han nok en gang demonstreret, at han kan lidt mere med en fodbold end de fleste.

Således drev han gæk med AaB-forsvaret og noterede sig for både et mål og en assist i 0-4-sejren i Nordjylland.

Efter slutfløjt blev han spurgt ind til, om han har ladet sig inspirere i kunsten at drible – og det har han.

– Lige siden jeg var ung, har jeg kunnet lide Ronaldinho. Og efter jeg opdagede Neymar, begyndte jeg også at elske ham.

– Men jeg vil bare være mig. Da jeg var yngre, var det sådan her, jeg ville spille. Det er sådan, jeg kan lide at spille, for det er sjovere siger han til Viaplay, inden Kenneth Emil Petersen afbryder ham og peger på et klip af Serginhos mål med kommentaren: “Det her er jo fra playstaion”, hvortil Viborg-profilen svarer:

– Det er fra gaden. Jeg lærte det på gaden. Jeg nyder bare spillet, siger han til Viaplay.

Med sit mål og sin assist er Serginho nu oppe på sammenlagt at have været direkte involveret i ni af Viborgs mål i de seneste fem kampe.

Samtidig topper har assistlisten i Superligaen.

Du kan se interviewet med Serginho i videoen øverst i artiklen.

Nedenfor kan du se højdepunkter fra kampen.

Mest populære

Notifications

Notifikationer