
Medie: Fyret Juventus-træner fik vild kritik af chefen
Der blev ikke lagt fingre imellem, da Thiago Motta mistede sit job som Juventus-træner.

Thiago Motta er fortid som manager i Juventus.
Søndag eftermiddag blev han afskediget som træner for Den Gamle Dame, og det gik angiveligt ikke stille for sig.
Ifølge det italienske medie La Gazzetta dello Sport skulle Cristiano Giuntoli, der er direktør i Juventus, være kommet med en voldsom kritik af Thiago Motta.
Og den blev overleveret til Motta selv over telefonen, menes mediet at vide.
Her skulle Cristiano Giuntoli angiveligt have sagt følgende til den nu fyrede Juventus-træner:
– Jeg skammer mig over at have valgt dig til jobbet.

Den nye cheftræner i Juventus er kroatisk Igor Tudor, der blev annonceret i samme ombæring og starter på mandag.
Juventus ligger nummer fem i Serie A.
