Wales får stærk start i VM-kvalifikationen
Kazakhstan bed fra sig, men måtte rejse tomhændet hjem fra opgøret mod Wales.

Wales har kun været med til VM to gange tidligere, men nationen har sat kursen mod Verdensmesterskabet i USA, Mexico og Canada.
Hjemme mod Kazakhstan fik Wales en god start på VM-jagten med en sejr på 2-1.
Daniel James bragte waliserne foran allerede efter ni minutter, inden gæsterne udlignede på et straffespark efter 30 minutter.
Kort efter pausen fik Tottenham-backen Ben Davies dog bragt Wales på sejrskurs igen, da han med et hovedstød stangede bolden ind til 2-1.
Inden slutfløjt på Cardiff City Stadium blev det også 3-1 ved indskiftede Rabbi Matondo.

Sejren sender Wales på tre point i gruppe J, der også består af Liechtenstein, Belgien og Nordmakedonien.














