
Ronaldo reagerer på Højlunds jubel: Gør det for ham i morgen
Det er ikke noget problem for Cristiano Ronaldo, at Rasmus Højlund lavede hans jubelscene torsdag.

Rasmus Højlund blev den store matchvinder torsdag aften, da han blev kampens eneste målscorer mod Portugal.
Under danskerens jubel ved scoringen lavede han efterfølgende Cristiano Ronaldos ‘SIU’-jubelscene.
Og netop Ronaldo reagerer nu på danskerens jubel. Det gør han i et interview til TV2 Sport.
– Jeg så det ikke, men det er ikke noget problem for mig. Det er ikke kun ham, der laver min jubelscene rundt omkring i verden.

– Mange personer kan lide at gøre det. Jeg håber at gøre det foran ham i morgen. Det vil være godt. Jeg er glad for, at han kan lide min jubelscene, siger Ronaldo.
Rasmus Højlund forklarede efterfølgende, hvorfor han efterlignede Ronaldos jubelscene.
Det kan du læse mere om i artiklen herunder.

40-årige Cristiano Ronaldo har i 217 landskampe scoret 135 mål for det portugisiske landshold.
Opgøret mellem Portugal og Danmark i den afgørende Nations League-kvartfinale bliver sat i gang søndag aften klokken 20.45.