Nations League

Martinez roser: Her er Danmark næstbedst

Den portugisiske landstræner har stor fidus til dansk talentudvikling.

Roberto Martinez på et pressemøde.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Ronaldo, Leao, Vitinha, Fernandes og mange, mange flere.

Talent og stjernestøv er der i sandhed nok af på det portugisiske landshold.

Men selvom Danmark ikke helt kan matche det niveau, så fortjener dansk fodbold stadigvæk anerkendelse.

Det mener i hvert fald Portugals landstræner, Roberto Martinez.

– Jeg taler altid om portugisiske spillere, og at måden vi udvikler spillere på er fantastisk.

– Men de næstbedste er Danmark. Den bedste måde at se det på, er ved at kigge på forholdet mellem antallet af spillere på topniveau og landets indbyggertal.

– Det vidner om, at dansk fodbold har en lys fremtid, siger han ifølge Record.

Konklusionen må være, at der ifølge Roberto Martinez torsdag aften i Parken er tale om et møde mellem to af de absolut bedst talentudviklende nationer.

Opgøret mellem Danmark og Portugal fløjtes i gang klokken 20.45.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P