Nations League

Portugal-stjerne forventer intens atmosfære i Parken

Portugal gæster torsdag aften Parken i Nations Leagues kvartfinaler.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Torsdag aften danner Parken rammen for den første af to kvartfinaler i Nations League.

Danmark møder Portugal, og det er lagt op til to brag, da begge kvartfinaler er udsolgt.

Særligt den intense atmosfære, der kan forekomme til danske landskampe, har været et tema for det portugisiske landshold.

Det fortæller Paris Saint-Germain-stjernen Vitinha på et pressemøde forud for kampen i Parken.

– Vi forventer, at det bliver en svær kamp mod et hold, der i gruppespillet kun tabte to gange til Spanien – og det med bare ét mål.

– Der er også talt meget om den atmosfære, der er ved kampe her [I Parken], og det vil Danmark nok forsøge at udnytte.

– Men vi har drøftet det hele, er klar på deres dynamik og klar til at vinde kampen, lød det fra PSG-stjernen Vitinha ifølge TV2 Sport forud for opgøret mod Danmark.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Opgøret mellem Danmark og Portugal bliver sat i gang klokken 20.45.

Tidligere blev Kasper Schmeichel forholdt til den store portugisiske stjerne.

Læs mere om det her:

Schmeichel beundrer ‘åben’ Ronaldo: En af de bedste

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P