3F Superligaen

Brøndby har identificeret gerningsmand bag kanonslag

Brøndby IF meddeler, at man har fået identificeret den ene af i alt to gerningsmænd.

Brøndby's fans med pyro.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Under søndagens mest betydningsfulde kamp i Superligaen kom det også til at handle om andet end fodbold.

Da Silkeborg IF gæstede Brøndby Stadion, valgte to af hjemmeholdets “fans” nemlig at kaste kanonslag over til de medrejsende Silkeborg-fans.

Folk tilstede på udebaneafsnittet har siden beskrevet den mildest talt ærgerlige oplevelse, ligesom Brøndby IF hurtigt var ude for at tage kraftigt afstand til opførslen.

Onsdag er der nu kommet nyt i sagen.

Brøndby IF oplyser således på X, at man har fået identificeret den ene af i alt to gerningsmænd.

– Vores omfattende efterforskning og gennemgang af videoovervågning har vist, at det var to udefrakommende personer, som kastede tre kanonslag i retning mod udebaneafsnittet.

– Den ene gerningsmand har vi allerede identificeret og vedkommende bliver tildelt en længerevarig karantæne, og vi fortsætter efterforskningen af den anden person. Sagen er anmeldt, og al materiale er overdraget til politiet, som behandler den som en prioritet, skriver Superliga-klubben.

Hvad længerevarig helt nøjagtigt dækker over, vides endnu ikke.

Kampen mellem Brøndby og Silkeborg endte 2-2.

Chokeret SIF-fan efter kanonslag: Vi var skide ræd
Fredericia-kaptajn: En større bedrift en 4-0 over Brøndby
Fredericia-kaptajn: En større bedrift en 4-0 over Brøndby
Slå lyden til
 
00:00
/
01:09
LIVE

Notifications

Notifikationer