3F Superligaen

Silkeborgs onde ånd: 15 års sejrstørke på Brøndby Stadion

Det er alligevel noget tid siden, at Silkeborg IF forlod Brøndby Stadion med tre point i bagagen.

Suzuki i aktion
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

De fleste øjne er rettet mod Brøndby Stadion søndag aften, når Brøndby IF og Silkeborg IF skal duellere om den sidste plads i top seks-spillet.

Hvor Brøndby kan nøjes med uafgjort, skal Silkeborg IF vinde opgøret for at snige sig med i mesterskabsspillet.

Ser man på historikken, så er kampens beliggenhed uden tvivl til hjemmeholdets favør.

Vi skal tilbage til 2010/11-sæsonen, hvor Silkeborg IF senest slog Brøndby på Brøndby Stadion – altså helt præcist for 15 år siden.

I den kamp vandt silkeborgenserne med 2-0 af mål fra Kaimar Saag og Christian Holst.

Til historien hører, at en nuværende Brøndby-spiller fik 76 minutter på banen.

Her er der tale om Brøndbys Daniel Wass, som blev skiftet ud af søndagens modstanders cheftræner, Kent Nielsen.

Seneste opgør mellem mandskaberne på Brøndby Stadion endte 1-1.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P