3F Superligaen

Brøndby om kanonslag på SIF-afsnit: Tager kraftigt afstand

Brøndby IF melder nu ud om de kanonslag, der ramte Silkeborgs udebaneafsnit i slutningen af søndagens Superliga-opgør.

Brøndbys direktør Ole Palmå deltager med politiet og fodboldens aktører når de mødes om konkrete tiltag, der kan bekæmpe vold og uro i forbindelse med fodboldkampe, i Parken, København, onsdag den 5. februar 2025. Foruden justitsminister Peter Hummelgaard deltager Divisionsforeningen, DBU, flere superligaklubber, fanrepræsentanter og Rigspolitiet. Mødet følger op på parternes møde 12. september 2024, og den dialog der løbende har været for at undgå uroligheder ved fodboldkampe.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tre kanonslag blev kastet ind på Silkeborg IFs udebaneafsnit, da klubben her til aften gæstede Brøndby Stadion.

Den episode melder Brøndby IF nu ud om på deres hjemmeside.

Brøndbys administrerende direktør Ole Palmå fortæller, at klubben tager kraftigt afstand fra episoden.

– Vi er utrolig ærgerlige over denne episode og tager på det kraftigste afstand fra det. Vi beklager meget overfor Silkeborgs fans, da ingen skal føle sig utrygge, når de går til fodbold, siger Ole Palmå til klubbens hjemmeside.

Episoden bliver også meldt til politiet, der vil gennemgå videoovervågning for at finde gerningsmændene.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Vi tager episoden meget alvorligt, og vi har påbegyndt vores efterforskning, ligesom vi kommer til at anmelde det til Københavns Vestegns Politi.

– Vi har omfattende videoovervågning i dette område af stadion og sammen med Københavns Vestegns Politi vil vi arbejde på at få identificeret den eller de personer, der har kastet kanonslagene, med henblik på at vi kan få givet de strengest mulige straffe, siger Ole Palmå.

Opgøret mellem Brøndby og Silkeborg endte 2-2.

Med nød og næppe: Brøndby er i top-seks

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P