
Én FCK’er kan få spilletid i alle grundspillets kampe
En enkelt F.C. København-spiller har muligheden for spilletid i alle grundspillets 22 kampe.

Dagen er kommet hvor 3F Superligaens grundspil falder på plads.
Det betyder, at sæsonen om lidt er 22 kampe gammel, og at sæsonen går ind i et mesterskabsspil og et kvalifikationsspil.
Blot én spiller i hele F.C. Københavns fold har været i kamp i samtlige kampe, hvis det altså bliver til spilletid i dag også.
Skulle Magnus Mattsson komme på banen i dagens kamp mod Viborg FF, så har han som den eneste i hele FCK-truppen været i spil i alle 3f Superliga-kampe.

I de 21 foregående af grundspillets kampe er det blevet til 12 startpladser for den vævre offensivspiller, mens han i de resterende ni kampe har gjort sig som indskifter.
Også Mohamed Elyounoussi har været blandt Neestrups foretrukne og gjort sig i alle kampe hidtil.
Nordmanden bliver dog ikke aktuel i denne sidste runde af grundspillet, da han må sidde over med en skade, oplyser klubben.
Om Magnus Mattsson kommer på banen for F.C. København finder vi ud af én time før kampstart, når startopstillingerne ser offentlighedens lys.
Kampen mellem Viborg FF og F.C. København fløjtes i gang klokken 17.00, ligesom de fem øvrige kampe i runden også gør det.