3F Superligaen

Birk klar i spyttet: Jeg er dygtig nok

Trods et skuffende forår er Frederik Birk ikke i tvivl om sit eget værd

Frederik Birks Brøndby-tropper er endnu ikke sikret en plads i mesterskabsspillet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Fem point i fire kampe.

Det er facit for Brøndby før skæbnekampen mod Silkeborg IF, der afgører Vestegnsklubbens skæbne for resten af sæsonen.

De svigtende resultater har fået flere til at stille spørgsmålstegn ved Frederik Birk, der overtog roret i slutningen af 2024.

Brøndby-cheftræneren stiller dog ikke spørgsmålstegn ved sit eget trænerværd.

– Det må folk jo selv mene, om jeg er dygtig eller ej. Jeg sagde, jeg var dygtig nok, og det er jeg fuldt overbevidst om, at jeg er, siger Birk til Viaplay.

Derfor tager Birk også let på det pres, der hviler på hans skuldre, for han har også høje forventninger til sig selv.

Brøndbys Frederik Birk med sammenbidt ansigtsudtryk.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Jeg lægger jo enormt stor pres på mig selv om, at vi skal lykkes, og jeg vil så gerne lykkes med Brøndby, fordi Brøndby betyder meget for mig, fortæller Birk.

Brøndby kan nøjes med uafgjort mod Silkeborg for at blive en del af mesterskabsspillet.

Kampen fløjtes i gang klokken 17.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P