Bundesligaen

Thorup om vild Augsburg-stime: Kunne ikke være bedre

Augsburg har ikke lidt et nederlag i deres seneste ti Bundesliga-kampe, og det vækker begejstring hos den danske Augsburg-træner.

Jess Thorup for Augsburg
Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

FC Augsburg er flyvende for tiden, og de er nu at finde i den helt sjove ende af Bundesliga-tabellen.

Lørdag fortsatte de den gode stime med en sejr over Wolfsburg, hvilket gjorde, at Augsburg ikke har tabt i deres seneste ti Bundesliga-kampe.

Den gode form er noget, som vækker stor begejstring hos den danske Augsburg-boss.

– Ti kampe uden nederlag er noget, vi er meget glade over. Vi var det bedre hold i dag og fortjente sejren.

– Tre point før landsholdspausen, det kunne ikke være bedre, siger Jess Thorup ifølge klubbens egen hjemmeside.

Augsburg er nu at finde på niendepladsen i Bundesligaen, og der er kun fire point op til de europæiske pladser.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P