
Efter Lindstrøm-indhop: Indskifterne gjorde forskellen
Evertons cheftræner David Moyes hylder indskifternes indflydelse i kampen mod West Ham.

Everton uden danske Jesper Lindstrøm fra start var ved at tabe for første gang i Premier League under David Moyes’ ledelse.
Resultatet endte 1-1, hvor Everton kom på måltavlen i kampens døende minutter.
Efter kampen hyldede cheftræneren indskifternes rolle, da Everton fik skrabet et point sammen mod West Ham.
– Det var fortjent til sidst. Vi gjorde det godt i første halvleg, men vi fik ikke skabt nok chancer. Vi lavede nogle ændringer i anden halvleg, drengene kom på banen og gjorde forskellen. Vi fik vores belønning, siger David Moyes.
Danske Jesper Lindstrøm var den første Everton-spiller, som kom ind fra bænken efter 68 minutters spil.
Jesper Lindstrøm er udtaget til Herrelandsholdets to kampe mod Portugal.
