3F Superligaen

AGF-spiller efter operation: Jeg kommer stærkere tilbage

Jacob Andersen har gennemgået en vellykket operation.

AGF's Jacob Andersen holder en trøje op i forbindelse med sin kontraktforlængelse.
Foto: AGF

Tilbage i februar kom Jacob Andersen hjem fra AGF’s træningslejr med en skade.

Efter hjemkomsten og yderligere undersøgelser i Aarhus viste det sig, at forsvarsspilleren havde revet korsbåndet over.

Nu har det 21-årige AGF-talent meddelt, at han har gennemgået en vellykket operation.

– Jeg har i dag gennemgået en vellykket operation for den korsbåndsskade, som jeg pådrog mig under træningslejren, indleder Jacob Andersen i et Instagram-opslag.

Der venter en lang genoptræning til AGF-spilleren, som har et bestemt mål i sigte.

– Nu vil mit fokus være på at komme endnu stærkere tilbage – en dag ad gangen.

I august forlængede AGF med unge Jacob Andersen, så kontrakten løber frem til sommeren 2028.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P