3F Superligaen

Thelander sænkede tidligere arbejdsgiver: En fornøjelse

Den erfarne centerback blev helten for Lyngby, der søndag tog en vigtig sejr mod Silkeborg.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

For en midtstopper er det ikke hverdag at blive matchvinder.

Men netop dette gjorde Rasmus Thelander for Lyngby, da han scorede kampens enlige mål i en vigtig udebanesejr mod Silkeborg.

Det var endda mod Thelanders tidligere arbejdsgiver, der så sent som i vinter afbrød samarbejdet med den erfarne stopper.

Rasmus Thelander var også meget tilfreds med sin egen præstation.

– Det var en fornøjelse. Det var en fed kamp at spille. Tre virkelig vigtige point for os, så det var en stor dag.

– Jeg er faldet utrolig godt til i Lyngby. Spillertruppen er fyldt med gode mennesker, og der er en tydelighed fra trænerstaben. Det hjælper også som ny spiller, siger Rasmus Thelander til klubbens hjemmeside.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Lyngby skal dog have flere point på kontoen, hvis holdet skal booke en ny sæson i Superligaen.

Thelander og holdkammeraterne indtager 11. pladsen med 15 point.

Brøndby og Silkeborg kæmper om slutspillets sidste plads

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P