
Roma fortsætter stime i Victor Nelssons startdebut
Danske Victor Nelsson fik sin første startplads for AS Roma i sejren over Empoli.

Victor Nelsson fik sin første startplads for AS Roma i Serie A-opgøret mod Empoli. Romerne tog sin femte sejr på stribe mod bundholdet i en kamp, der endte 0-1.
Målet faldt i kampens første minut. Argentinske Matias Soule var på pletten for Roma, og det formåede Empoli ikke at svare igen på. Dermed kunne gæsterne tage tre point med hjem til Rom.
Storklubben AS Roma har ikke haft nogen nem sæson og ligger på syvendepladsen i Serie A. De er dog i gang med at levere et fremragende sæson-comeback.
Med fem sejre i sine seneste fem kampe er klubben kravlet indenfor rækkevidde af de europæiske pladser. Bare fire point er der op til femtepladsen, der giver adgang til Europa League.