3F Superligaen

Midtstopper-magi: Lyngby vinder i Silkeborg

Lyngby Boldklubs midtstoppere var de farligste i Silkeborg.

Lyngby-spillerne fejrer en scoring ude mod Silkeborg.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF’s drøm om top seks er blevet markant sværere at opnå.

Til gengæld er Lyngby Boldklub på kurs mod overlevelse i 3F Superligaen.

Således endte det med en 0-1-sejr til den kongeblå klub, der søndag havde slået vejen forbi Jysk Park i Silkeborg.

Kampens eneste scoring faldt efter en halv times spil, da Lyngbys ene midtstopper, Magnus Jensen, satte et vildt genpres ind og fik erobret bolden højt.

Han spillede efterfølgende bolden i feltet til Lyngbys anden midtstopper, Rasmus Thelander, der kvitterede for pasningen ved at sparke bolden flot i mål mod sin tidligere arbejdsgiver.

Silkeborg IF havde resten af kampen flere store chancer – og flere forsøg på treværket.

Ind ville bolden bare ikke.

Nær kampens slutning fik SIF hjælp fra dommer Jonas Hansen, der gav Malik Abubakari direkte rødt for en stempling. Et VAR-tjek medførte dog, at kendelsen blev omstødt og Lyngby kunne spille kampen færdig med 11 spillere på banen.

Du kan se højdepunkter i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P