
Dreyer og Ingvartsen funkler i ny San Diego-sejr
San Diego FC’s danske offensive duo bestående af Anders Dreyer og Marcus Ingvarstsen var i hopla natten til søndag.

De nye drenge i den bedste amerikanske fodboldliga, San Diego FC, er kommet godt i gang.
Det kan det spritnye MLS-mandskab særligt takke både Anders Dreyer og Marcus Ingvartsen for, da begge danskere lynede natten til søndag.
Her vandt FC Nordsjællands søsterklub nemlig med 1-3 mod Real Salt Lake, men det holdt særdeles hårdt for danskerklubben.
Da opgøret gik ind i tillægstiden stod der 1-1, men det var lige indtil bolden dumpede ned for fødderne af Anders Dreyer, som bankede bolden ind til 1-2.
Få minutter senere, i de syv tillægsminutter, kom Marcus Ingvartsen også på tavlen, da den tidligere FCN’er modtog bolden i feltet og køligt vippede den ind til kampens slutresultat, 1-3.
Målet var Marcus Ingvartsens første for sin nye klub, mens Dreyers scoring er hans tredje i San Diego-trøjen.
Med sejren indtager San Diego FC nu andenpladsen i MLS’ Western Conference – kun overgået af Jesper Sørensens Vancouver Whitecaps.
Du kan se de to danskermål lige her:
Dreyers scoring:
Nutmeg Spice is back on the menu, BOYS 🌰
Anders Dreyer makes it 2-1, San Diego pic.twitter.com/cirtQsSQfj
— San Diego FC (@sandiegofc) March 9, 2025
Ingvartsens scoring:
Marcus Ingvartsen with the icing on the cake! 🎂
3-1 @SanDiegoFC. pic.twitter.com/uz8t8UiMKS
— Major League Soccer (@MLS) March 9, 2025