Europa League

Tottenham led dyrt nederlag: Det er et ‘wake up call’

Spurs-stjernen ser med alvor på holdets nederlag til AZ Alkmaar.

Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Tottenham var favoritter ude mod AZ Alkmaar, men alligevel måtte det engelske mandskab rejse tomhændet hjem.

Et klodset og aldeles tilfældigt selvmål af unge Lukas Bergvall sikrede de hollandske værter en sejr på 1-0, og derfor skal Tottenham nu på jagt i returopgøret næste torsdag.

Den sydkoreanske stjerne Heung-Min Son var efter nederlaget meget skuffet over holdets præstation, der var langt under niveau.

– Det var ikke i nærheden af det niveau, vi skal præstere. Det var meget skuffende at spille sådan.

– Det er et stort ‘wake up call’ for holdet, for kampen i næste uge er den største kamp i sæsonen, siger en skuffet Heung-Min Son efter kampen.

Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Tottenham har ligeledes haft en svær sæson i Premier League, hvor holdet indtager 13. pladsen.

Returopgøret mellem Tottenham og AZ Alkmaar bliver spillet næste torsdag.

Flemming Toft: Unge løver viste glimt på den store scene

Mest populære

Notifications

Notifikationer