
Krisen kradser: Smal United-trup flyver til Baskerlandet
Med er sågar to målmænd, der aldrig har set skyggen af førsteholdsfodbold.

Bare 18 Manchester United-spillere flyver til Spanien torsdag.
Egentlig har klubben mulighed for at udtage helt op til syv spillere yderligere, men det er tilsyneladende ikke kun på banen, krisen kradser i den engelske storklub.
Også på skadesfronten er der problemer, og senest har både dagens fødselar Harry Maguire og Manuel Ugarte måttet skrive sig på skadeslisten.
Trods den smale United-trup er alle klubbens spilleberettigede dansker i truppen, hvor kun Chido Obi må se sig forbigået. Den sag kan du læse mere om her:

Inkluderet i truppen er til gengæld de to ungdomsmålmænd Dermot Mee og Elyh Harrison, der begge har deres førsteholdskamp for United til gode.
Manchester Uniteds trup:
Andre Onana, Dermot Mee, Elyh Harrison; Harry Amass, Diogo Dalot, Matthijs de Ligt, Patrick Chinazaekpere Dorgu, Ayden Heaven, Victor Lindelof, Noussair Mazraoui, Leny Yoro; Casemiro, Toby Collyer, Christian Eriksen, Bruno Fernandes; Alejandro Garnacho, Rasmus Hojlund, Joshua Zirkzee.
Kampen mod Real Sociedad spilles torsdag klokken 18:45.