Premier League

Kan Chido Obi slå Højlund af? – Amorim svarer

Alt kan ske i Manchester Uniteds angreb, siger manager Ruben Amorim.

Ruben Amorim i færd med at skifte Rasmus Højlund af banen.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund har fortsat uhyre problemer med at score mål.

Klar i kulissen står en “yngre model” i form af 17-årige Chido Obi.

Den helt unge af de to danskere blev søndag skiftet ind i FA Cup-kampen mod Fulham på bekostning af Rasmus Højlund, der endnu en gang leverede en målløs indsats.

På det efterfølgende pressemøde blev Manchester United-manager Ruben Amorim adspurgt, om der er en mulighed for at de to angribere skifter plads i den nære fremtid, så Chido Obi i stedet spiller fra start.

– Alt kan ske i de næste kampe. Men det handler om træning, modstanderen og den pågældende spillers fysiske forfatning i øjeblikket, fordi vi spiller mange kampe.

– Vi skal til at spille både torsdag og søndag, så alt kan ske. Men jeg fokuserer bare på næste kamp, og jeg kommer til at vælge de bedste spillere til at vinde den kamp, siger Ruben Amorim ifølge Manchester Uniteds egen hjemmeside.

Chido Obi har høstet roser efter sit indhop søndag, selvom det ikke kastede et mål af sig og ultimativt endte med et FA Cup-exit efter straffesparkskonkurrence.

Han står nu noteret for tre kampe for Manchester Uniteds førstehold.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P