
Transfer-kovending: Kevin De Bruyne bliver i City
Den belgiske superstjerne har fire måneder tilbage af sin kontrakt, men Manchester City vil angiveligt gerne beholde ham i et år mere.

Kevin De Bruyne har kontraktudløb til sommer i Manchester City-trøjen.
Efter adskillige rygter om belgierens fremtid, hvor han har været rygtet til saudiarabisk fodbold og MLS, forlyder det til, at midtbanespilleren nu vil forlænge i City.
Det skriver engelske The Mirror, der beskriver nøgternt Citys kontraktudspil til belgieren.
Mediet skriver, at City er klar til at tilbyde De Bruyne en kontraktforlængelse på et år, og herudover skal den 33-årige midtbanespiller gå væsentlig ned i løn.
Det er eftersigende et udspil, som De Bruyne er interesseret i for at holde sig fit og klar for det belgiske landshold til næste års VM i USA, Canada og Mexico.
– Der er spillere her, der er over 30 år, men de er en del af klubbens fremtid. Kevin og klubben vil beslutte om hans fremtid. Alle, der har en kontrakt for næste sæson, forventer jeg er her, udtalte cheftræner Pep Guardiola på fredagens pressemøde.
De Bruyne har været i Manchester City siden 2015.